mandag den 27. januar 2014

Referater fra konferencen i Danmarks Naturfredningsforening. d. 22. januar 2014

Indlæg fra konferencen i Danmarks Naturfredningsforening om stormfloden den 22. januar, kan nu findes på foreningens hjemmeside.
Klik på billedet herunder så finder du link til alle foredragsholderne.

Da det var gode og interessante indlæg er de værd at studere nærmere, derfor vil jeg opfordre alle til at se nærmere på referaterne.

Start indlæg

Stormflod 2013 - hvad så?


Den 6. december 2013 hærgede stormen Bodil, og mange fik ødelagt deres hus eller grund.

Mange føler, at med stormen Bodil, er der tale om en undtagelsestilstand. Men hvor er myndighederne – burde myndighederne ikke straks efter katastrofen fortælle om, hvor og hvordan de berørte kunne få hjælp - men hvad er sket indtil nu?

Det skal dog nævnes, at Danmarks Naturfredningsforening afholdt en konference den 22. januar.
Generelt får man det indtryk, at det offentlige blot gør det til den enkelte grundejers problem = ingen økonomisk hjælp.

Denne kritik er dog ikke helt retfærdig. Hvis man går ind på Gribskov kommunes hjemmeside, fremgår det, at denne kommune har været hurtig med at tage problemerne alvorligt. men den samme ros kan ikke gives til Helsingør kommune. Jeg  skrev jeg til kommunen den 11. januar. Kort tid efter bekræftede kommunen brevet og oplyste at de ville vende tilbage samme uge – men siden har jeg intet hørt!

Det offentlige er hurtige til at stille krav, men en larmede stilhed indfinder sig tilsyneladende hos nogle myndigheder, når myndighederne bør træde hjælpende til.

Er de tilstrækkeligt, at de berørte blot reetablere deres grunde, eller skal der mere til, og kan dette gøres uden at ansøge kommunerne om tilladelse .

Det eneste der er sket er at Stormrådet har besluttet, at der er tale om en stormflod. Vi troede vi kunne slappe af, for Bodil ville ikke være en økonomisk katastrofe.  Vi skulle nok få hjælp til at få styr på tingene igen.

Virkeligheden gik dog snart op for os – de fleste vil ikke få hjælp hverken økonomisk eller på anden måde.
(At der ikke blev ydet hjælp er påfaldende, da der hidtil var givet erstatning – reglerne var bare lige så stille ændret i oktober 2012).

At der ikke ydes erstatning er sikkert for en del af os noget af en økonomisk katastrofe, for andre et ubehageligt problem. Vi tror, vi lever i et retssamfund, og hvis vi betaler vores skatter inkl. ejendomsskatter samt forsikringer - så er vi sikret mod uoverskuelige økonomisk ruin – men det har nu vist sig, at dette ikke er tilfældet, de fleste vil kun få delvis erstatning eller slet ingen.
Forholdene på dette område er helt Amerikanske. Tænk hvordan mennesker i Amerika har kunnet blive ruineret på grund af sygdom - nu kan vi blive det i Danmark fordi fællesskabet ikke fungerer, når en stormflod (og måske flere i fremtiden) kuldkaster alle ens forsøg på at have styr på sin økonomi.
Hvad skal vi gøre mod dette ”overgreb.”

Denne blog, er oprettet for at vi må finde ud af hvor mange der er kommet i klemme og hvilke praktiske og økonomiske konsekvenser Bodil har haft for den enkelte

Skriv og oplys:
  • Adresse hvor skaden er sket (gerne med foto)
  • Hvilke økonomiske og menneskelige konsekvenser har stormen haft for dig
  • Har du fået hjælp fra Kommune eller andre offentlige myndigheder
  • Vil du støtte op om, at vi gør indsigelse til myndighederne for at få ændret reglerne

Hvis vi er mange der gør indsigelse, vil det blive lettere at blive hørt.


Lad os høre fra dig.

Hilsen Louis
louiszwicky@gmail.com

Ofre for stormen Bodil bør støttes bedre bagudrettet mener De Konservative og Dansk Folkeparti...

Tryk på artiklen, og læs.