Kommentarer til artikel i Helsingør Dagblad om ”Lokal Kystsikring” den 28. januar 2014.

Artiklen er et interview af formanden for Ålsgårde Kystsikringslag Flemming Tamsdorf. På mange måder et udmærket indlæg som er velegnet til diskussion.

På den ene side er Flemming Tamsdorf godt tilfreds med det der er udført, og giver også udtryk for, at ideen med sandfodring nok er en rigtig løsning, hvis der bliver stillet tilstrækkelige ressourcer til rådighed af myndighederne.

Læs artiklen i Helsingør Dagblad fra tirsdag 28/1-2014 (desværre ingen link, da det ikke er muligt)

Jeg vil samtidig henvise til mit indlæg om økonomi om hvad det koster at skabe en overordnet helhedsplan. LINK

Skal kyster og strande i Nordsjælland bevares?

Skal kyster og strande i Nordsjælland bevares? 

På Danmarks Naturfredningsforening konference den 22. januar 2014, var det eksperternes forlag at lægges store mænger af sand rundt om Nordsjællands Kyst – for at bevare kyst og strande.

Det blev også oplyst, at det ville koste 100 millioner kr. Herefter skal der løbende suppleres med yderligere sand for 5 millioner. kr. om året.

Kan det betale sig at gøre dette? 

Forudsætninger

Mine betragtninger bygger på en række forudsætninger, som forhåbentlig vil udløse en diskussion på Facebook

Alle tal skal derfor ses som inspiration til denne diskussion. 

Økonomien snak

Der er anslået 2.500 matrikler der ligger direkte til vandet mellem Helsingør og Hundested. Disse ejendommes grunde kan ikke længere blive forsikret og vil derfor falde i værdi, hvis der ikke gøres noget 

      1.    Lavere ejendomsværdier

Hvis hver ejendom forringes med 1 million kr., får ejerne et tab til sammen på 2,5 milliard kr. 

      2.    Færre indtægter på grundværdi

Ejendomsbeskatningen falder så ejerne kommer til at betale f.eks. kr. 10.000 mindre om året i ejendomsskat. Det offentlige mister 25 millioner kr. i indtægt om året. 

      3.   Der investeres 100 millioner kr.

Det offentlige investerer de 100 millioner

Denne investering er efter godt 4 år tjent hjem. 

      4.   Turistindtægter m.v.

Hvis staten er med invester vil der fortsat komme gæster og turister – ellers vil området miste arbejdspladser og mange turistforretninger lukke.

Formodentlig vil der modsat komme mange flere turister, hvis der bliver langt flere attraktive strande. 

Konklusion

Det vil være en rigtig god forretning for Staten Danmark, hvis der investeres de 100 millioner kroner til beskyttelse af Nordsjællands kyster.

Referat fra DIALOGMØDE OM BODIL, Gribskov kommune - Teknisk udvalg

DIALOGMØDE OM BODIL

Onsdag den 29. januar indbød kommunen til dialogmøde. Læs opsamlingen fra mødet her.

Teknisk Udvalg havde indbudt til dialogmøde og mange tog imod, 126 deltagere talte vi.
Dagsordenen var

• Velkomst, Bo Jul Nielsen, Formand for Teknisk Udvalg
• Oplæg fra Byrådet, Borgmester Kim Valentin
• Status efter stormen
  Kommunens ejendomme v/administrationen
  Havnen v/Gilleleje Havn
  Kystlagene v/ Samvirket
• Fremtiden og behov for koordinering og bistand
  På kort sigt, oprydning og reetablering
  På lang sigt, sikring og bevarelse af anlæg og værdier
  Forslag til bistand og koordinering
• Afrunding og tak for i aften, Bo Jul Nielsen

Der var mange indlæg i debatten efter pausen, både spørgsmål og kommentarer:

Adgange til kysten for at reparere anlæg
Der er behov for adgang til kysten for at kunne reparere kystsikringsanlæg, især ved Helenekilde og Heatherhill, hvor de eksisterende adgange er væk eller ødelagt. Administrationen oplyser, at der arbejdes på sagen, men at der også skal tages hensyn til fredninger, især ved Heatherhill, hvor der skal etableres en ny adgang.

Kommunens og statens grunde
Flere påpegede, at der mangler kystsikring ved flere af kommunens og statens grunde, samt at kommunen ikke vedligeholder egne anlæg. Gribskov Kommune er medlem af flere kystsikringslag og deltager på den måde i vedligeholdelse af kystsikring. Generelt er der ikke praksis for at kystsikre ubebyggede områder og naturområder. Kommunen vil dog se på om man som lodsejer skal medvirke i konkrete situationer.

Vraggods
Vraggods ligger langs kysten. Flere har set i fjernsynet at man ikke må røre vraggods og appellerer til kommunen om at rydde op. Reglerne undersøges og svaret lægges på kommunens hjemmeside.

Forslag til konkrete handlinger
Kommunen bør gennemgå kysten og rydde op på både offentlige og private grunde. Der var forslag om, at kommunen har et beredskab af sandsække borgerne kan låne ved varsler om storm og stormflod.

Kystsikring
Diskussion om forskellige former for kystsikring og finansieringen. Der var flere opfordringer til kommunen om at tage fat i projektet med en samlet kystsikring. Bo Jul Nielsen og Kim Valentin opfordrer til brede samarbejder, kystsikringslag, grundejere, andre kommuner og vil afsøge muligheder for ekstern finansiering. Fokus på at f.eks. ekstern finansiering og pres på regering og EU ikke må sætte arbejdet i stå.

Indberet skader
Gribskov Kommune forsøger at skabe et overblik over de skader der er opstået, både på private og offentlige anlæg. Vi vil derfor gerne have indberetninger fra borgerne, da vi næppe selv får øje på det hele.

På banner billedet kan du se hvordan kysten er ødelagt

Definition på hvem står for hvad

Ødelæggelserne oppe på de enkelte grunde er over skræntfoden og på vandsiden bag bolværk ud mod havet, under skræntfoden.

Udbedring af skaderne

Når der skal rettes op på skaderne, skal man kontakte myndighederne. Derfor er det et stort problem, at vores Kystsikringslag kun tager sig af skader under skræntfod og ikke tager sig af skader over skræntfoden. De vejleder ikke engang om hvordan man skal fortage sikring over skræntfoden.

Grænsen ligger i praksis ved bolværk, men for den enkelte lodsejer er det noget af en umulighed, når det hele ikke koordineres samlet

Hvorfor det: Jo, når Kystsikringslag i samarbejde med myndighederne, søger at løse alt under skræntfod, men ikke over skræntfoden, skal den enkelte selv kontakte myndighederne – det er da ikke smart!

En samlet løsning må være det rigtige.

Se dette lille videoklip fra orkanen Bodils hærgen på netop vores grund hvor orkanen tog alt med ud. Orkaner og havet ved ikke hvor grænserne er, derfor er det vigtigt med en koordineret indsats.

Efter orkanen ser der sådanne ud.