søndag den 23. februar 2014

Hvordan kommer vi videre!

Siden Bodil har det været umuligt at finde ud af, hvad der skal gøres på vores grunde.
Når vi henvender os til Helsingør kommunen om hjælp, henvises der til Ålsgårde Kystsikringslag, som vi er tvungne medlemmer af. Vi har også spurgt Kystdirektoratet om besigtigelse af vores grunde. Her oplyses det, at de har besigtiget sammen med Ålsgårde Kystsikringslag.
Ålsgårde Kystsikringslag meddeler, at de er ved at undersøge hvad der skal gøres, og at de arbejder med løsninger, som vil blive forelagt på generalforsamlingen den 20. marts.
Ålsgårde Kystsikringslag oplyser også, at kystsikringslaget kun tager sig af problemer under skræntfodssikringen og at hver enkelt grundejer, selv skal tage sig af problemer bag skræntfodssikringen (se LINK…. om skræntfod). (laget har dog på det sidste accepteret at deltage i en koordinering med at skaffe jord m.v.)
Den enkelte kan ikke gøre noget reelt, før han ved, hvad der gøres under skræntfodssikringen.

Det hele ”bider sig selv i halen,” så det bliver meget spændende, hvordan vi kommer videre efter generalforsamlingen.

Per Sørensens Perspektiv for Nordkysten, på YouTube

Udgivet den 12/02/2014
Hvordan sikrer vi fremadrettet vores kyster?
Under denne overskrift inviterede Kystbeskyttelse Gribskov kysteksperter, politikere og centrale interessenter til et møde om kystudviklingen og perspektiver for kysten.
Vi ser landets dygtigste eksperter, der sætter dagsordenen og kommer med muligheder og konsekvenser, hvad angår de tekniske løsninger på Nordkystens udfordringer (hård og blød kystsikring, anlæg og vedligehold, omfang og sikkerhed, kystkvalitet og indsats).
Mødet blev afholdt på Restaurant Søstjernen i Rågeleje søndag d 2 februar 2014. Kysteknisk Chef Per Sørensen fra Kystdirektoratet giver her sine kompetente bud på hvad der bør gøres ved Nordkysten, - Den Danske Riviera.
En lidt bedre version af videoen findes på kystbeskytgribskov.nu/per.mp4


Tryk billede og se YouTube Video.


"Bodil" gav sand i øjnene, Ugeposten.....

Tryk på billedet og læs artiklen..