Tanker efter en telefonsamtale: ”Dengang i købte et hus til vandet viste i, at i løb en risiko”

Efter at en af mine venner havde set de alvorlige skader på vores ejendom, sagde vedkommende:

”Dengang i købte et hus til vandet viste i, at i løb en risiko”

Jeg kunne fortælle ham, at det viste vi ikke. Derimod viste vi, at hvis ens almindelige hus forsikring ikke dækkede, så fik vi erstatning gennem Stormrådet, hvor staten stod bag.

Da vi har boet i huset siden 1992 har vi ikke tænkt mere over det, for vi var jo forsikret – mon ikke mange kan nikke genkendende til denne situation, ikke at være klar over at de ikke havde nogen form for forsikring?

Vi var i god tro. For et par år siden fik vi så en skade efter en storm. Plankeværk på begge sider af vores grund blev ødelagt af store bjælker, der blev skyllet op fra badebroer ”som gik til havs.” Vi fik også ødelagt haveanlæg m.v.

Vi fik erstatning uden vrøvl, og skulle kun betale kr. 5.000 af en skade på kr. 40.000. De kr. 5.000 var selvrisiko.

Da vi fik den store skade, i december 2013, var vi selvfølgelig kede af det, for det er ikke rart at skulle genopbygge sin grund. Vi tog det dog roligt, for det var jo helt klart en stormskade.

At så reglerne er blevet lavet om, lige så stille, i 2012, og aldrig er blevet meldt ud til offentligheden, var et stort sjok. Tænk at stå uden forsikringsdækning – vi har aldrig løbet nogen form for risiko, alt var forsikret!

Louis

Indlæg om forsikring, ved Johan Gaunitz, Jægerspris.

NOTAT om forsikring.  

Baggrund

Da jeg er udlært indenfor [ting]forsikring og arbejdet med skadeforebyggelse, dvs forsikringssvindel har jeg rimelig god kendskab til det området.

Mandag 2014-01-20 havde jeg fornøjelsen at samtale med underdirektør i Forsikring&Pension  og medlem af Stormrådet Torben Weiss Garne samt sekretariatschef i Stormrådet Mogens Hansen som jeg fik mulighed at møde og tale med før begyndelsen af aftenens informationsmødet i JyllingeHallerne, Jyllinge.

Stormflodsordningen er i naturligvis ikke i sig en egentlig forsikring i normalt forstand, men en obligatorisk forsikringslignende påtvunget ordning der træder i stedet for en forsikring. Grunden til dette er fortrinsvis at hvis det var ganske valgfrit ville mange – om ikke de fleste – undlade at tegne en forsikring mod stormflodskade. Årspræmien for en police  ville følgelig blive urimeligt høj. Det ligger i forholdets natur at ordningen i bund og grund ellers bygger på forsikringstanken og fremgår klart af § 2 i bekendtgørelse nr. 948 at Stormrådet er pålagt at bruge ”almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchen” ved skadeopgørelse og taksering.

Sekretariatschef Mogens Hansen mangler kendskab til forsikringsområdet, og han tilstår det ganske åbent. Da Mogens Hansen har en stilling som sekretariatsleder er det heller ikke noget suspekt i dette forhold og det er jo heller ikke sådan at man kan forvente at han har faglig kendskab til forsikring eller forsikringsjura da der også indenfor offentlig sektor er en ikke usædvanlig ledelsesfilosofi at ”leder” er en fritstående kvalifikation. S

Således er det i forhold til denne opfattelse i princippet er ligegyldigt om man er leder for et sekretariat i statslig regi, en filetfabrik eller en forskningsafdeling ved en international virksomhed når ledelse er en type faglig kvalifikation i sig.

Underdirektør Torben Weiss Garne er også leder, men da det er i brancheorganisationen Forsikring&Pension må jeg tilstå at jeg alligevel havde forventet at han havde kendskab til forsikring. Uden at jeg undersøgt dforholdet nærmere kan det naturligvis være sådan at hans force ligger indenfor branchens givtige side  - personforsikring -  og på flere måder ganske anderledes end tingforsikring.  Alligevel undrede det mig at han ikke kunne læse og forstå et ellers ret simpelt rekvisit i ”negativlisten” -  [LBK 1090]  § 4., p. 10 ! – der er ganske klart. Tanken var måske at (små)båder ikke er omfattet, men ifølge ”negativlisten” er både jo kun undtaget under visse specifikke forhold ! Altså slet ikke generelt som Garne mener – eller i hver fald mente 2014-01-20 selv om jeg kunne fremlægge originalteksten.

Forsikringsfilosofi

Forsikring bygger på risikospredning og sandsynlighedsberegninger. Risikoen fordeles over et større antal forsikrede så den enkelt kun ”satser” et mindre beløb. Er der kun et mindre antal forsikrede betyder det normalt at præmien bliver uforholdsmæssigt høj. Endvidere bruges instrumentet ”genforsikring” [reassurance]  mellem selskaberne for at yderligere fordele risikoen.

Forsikringsvilkår

Når det drejer sig om bygningsforsikring i segmentet privat bolig (parcelhuse og ferieboliger) er der i hovedtræk fire typer af forsikring:  [ Christiansen, 2005, m v ]

1)    Nyværdiforsikring

2)    Dagsværdiforsikring (genanskaffelse), og

3)    1.-risiko

4)     Sumforsikring

Bygningsforsikring er, som udgangspunkt, en brandforsikring hvilket historisk set er det oprindelige forsikringsbehov. Til denne er der så tilføjet f eks indbrud, tyveri, el-skade etc, men omdrejningspunktet er stadig selve brandforsikringen.

Nyværdiforsikring.

Nyværdiforsikringen er, i dag, den alt overvejende forsikringsformen for denne type bygninger og er sumløs, dvs forsikringsaftalen indebærer at der udbetales hvad der til enhver tid koster at genopføre et tilsvarende hus.  Stort set alle ”normale” huse i den nævnte kohorte har en nyværdiforsikring i Danmark.

Dagsværdi/genanskaffelse

Hvis bygningen er meget slidt, ikke vedligeholdt ”håndværkertilbud” eller lignende så tegner man i stedet en dagsværdiforsikring. Som en tommelfingerregel bruges et beregningsgrundlag at hvis dagsværdien er 70 % eller mindre af det der koster at opføre et nyt hus eller dele af det, dvs i disse tilfælde – eller om man i stedet ønsker ”pengene i hånden” skal man vælge en dagsværdiforsikring.

1.-risiko/sumforsikring

En sum forsikring er populært sagt en forsikring der dækker skader på bygningen op til det aftalte forsikringsbeløbet [forsikringssummen] og anbefales herhjemme typisk hvis der er en velholdt som formentlig ikke kommer at genopføres, men som ejer alligevel gerne vil have en erstatning for hvis det brænder ned eller ellers bliver beskadiget. Bruges når genanskaffelse ikke er aktuelt.

  

Sumforsikring

Denne type anbefales herhjemme måske typisk hvis man har en rønne som man alligevel gerne vil have et beløb for hvis det brænder ned eller bliver beskadiget. Bruges når genanskaffelse ikke er aktuelt.

Erstatningsberegninger

Forsikringsvilkår er forankret i statistik og forventninger med en god portion ”rettidig omhu” i form af yderligere sikkerhedsmargen. Populært sagt kan man sige at når aktuaren har beregnet hvad præmien skal være forøger han den med et risikotillæg for at være helt sikker, samt yderligere risikotillæg den usandsynlige skade. Det er jo afgørende at forsikringen til enhver tid har penge nok til at udrede enhver skade der kan opkomme.

Brandforsikringen er jo traditionelt og oprindelig basis og udgangspunkt for beregningerne af bygningsforsikring. I dette sammenhang må man naturligvis være ganske realistisk og også tage højde for evt. forsikringssvindel og heraf følgende betydning  for præmien – især ved nyværdiforsikring.

Det tages selvfølgelig altid hensyn til frekvensen og omfanget af svindel, men nyværdiforsikringen har det specielle forhold at skadelidte i princippet er bedre stillet efter en før en skade i det henseende at det er et nyt hus [eller bygningsdele]. Hvis skadelidte har til hensigt at stadig bebo bygningen spiller dette forhold dog ikke nogen væsentlig betydning, men hvis skadelidte vælger at afhænde sig bygningen så er den jo [normalt] mulig at sælge til et højere dagspris efter den er genopbygget/repareret ifølge  nyværdiforsikringens vilkår efter end straks før skadehændelsen således at skadelidte – i teorien i hvert tilfælde – har fået en økonomisk gevinst.

I udgangspunkt fra dette er det jo både rettidig omhu og en nødvendighed for forsikringsselskaberne at undgå at ”svage sjæle” føler sig fristet at selv iscenesætte en ellers erstatningsberettiget forsikringsskade hvis det er altfor ”fordelagtige vilkår”.

I risikovurderingen angående evt. forsikringssvindel tages således hensyn til såvel risikoen for at forsikringssvindelen udføres samt muligheden for opklaring af svindel. Når det drejer sig om skadetypen brand så er det i dag uhyre svært at konstatere om

en forsikret af egen drift har startet den opståede branden eller det er en ægte forsikringshændelse. Mit hypotetiske postulat er at selv om brandefterforskere opdager mere end en arne på skadestedet så vil enhver f eks restauratør uanset om det er i Nordjylland eller på Fyn, klare frisag ved en svindelanklage og alligevel få erstatning.

Disse forhold betyder jo selvfølgelig at forsikringen må gå andre veje for at begrænse skadeudbetalingerne og her er skrappe nedskrivningsregler vejen frem.

Hvis skadelidte alligevel ikke får en erstatning som kan friste til ”selvpåtænding” grundet

f eks ”levetidstabeller” så nedsættes – i teorien – risikoen for skade væsentlig.

Dette ræsonnement tager afsæt i forsikringens grundsøjle, selve brandforsikringsdelen, men også i indbrudsforsikringsdelen er der relativt nemt for ”svage sjæle” at selv iscenesætte et indbrud for at erholde en sum penge.

Stormflodordningen

Stormflodordningen er ikke direkte knyttet til en egentlig privatretlig forsikringsordning, men bruger analogt de nedskrivnings- og levetidstabeller der er udarbejdet med baggrund i opstået brand – eller andre skader såsom indbrud – der forsikrede selv uden større risiko for at blive afsløret selv kan iscenesætte i forsikringssvindeløjemed.

Helt anderledes forholder det sig med stormflodordningen hvor risikoen for selviscenesættelse af stormflod må siges være yderst lille.

Med hensyn til dette afgørende forhold kunne der derfor vare en rimelig logik i at bruge andre nedskrivnings- og levetidstabeller ved skadeopgørelsen end de gamle fra hhv 2001 [egentlig 1989 ] og 2007 som Forsikring&Pension anbefaler ved brandskade mv.

.

Statens byggeforskningsinstitut (SBi) har allerede i dag nogle mere realistiske levetidstabeller [ SBi 2012-5] det mere tager udgangspunkt i den reelle levetid og som med fordel kunne bruges når risikoen for selvpåført bygningsskade i forbindelse med stormflod er så usandsynlig som ved stormflod. Disse levetidstabeller er ikke helt i kongruens med de tabeller fra 1989 over skønnet levetid som Forsikring&Pension anbefaler.

Endelig verserer der i øjeblikket en lige nu højaktuel diskussion om Forsikring&Pension´´s udmeldinger og standpunkt samt rolle i forhold til beregningen af erstatningen. I den forbindelse er det måske passende at se på Forikring&Pension´´s standpunkt der dokumenteret i skriften Forsikring i velfærdssamfundet  - "Forsikringserhvervets bidrag til velfærdsdebatten” fra 2004.  Om Stormflod står det – se "Konklusioner" side 17. - at skadelidte selv er, i et eller andet omfang, selv skyld i at han/hun bliver ramt… Hvis det var i dag kan det af gode grunde formodes at Forsikring og pension havde formuleret det lidt mindre bombastisk….

Johan Gaunitz

Jægerspris

Links:

Levetidstabel , Forsikring  & Pension ,  1989/2001

http://www.forsikringogpension.dk/virksomheder/fpsikring/andre_skader/Documents/Levetidstabel.pdf

Levetidstabel (Proceurebeskrivelse – 26-08-2013)

http://www.stormraadet.dk/Storm/Taksatorer/~/media/Storm/Stormbasen/Procedurebeskrivelse%20for%20behandling%20af%20stormflodssager%20v10.pdf

BEK nr 948 af 19/09/2012 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143170

  

Forsikring i velfærdssamfundet- "Forsikringserhvervets bidrag til velfærdsdebatten" , F&P 2004

http://www.forsikringogpension.dk/Documents/Webpjecer/Forsikring_Velfaerdssamfundet_2004.pdf

Bemærkninger mv. til høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod, indlæg af Johan Gaunitz

Bemærkninger mv. til høring om forslag til lov om ændring af lov om stormflod ogstormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning)

Jeg har følgende bemærkninger og synspunkter:

1)    Hvorfor er pensionister, efterlønnere, førtidspensionister mv. der er omfattet af planlovens § 41 ikke foreslået at erholde erstatning i forbindelse med fritidshusbolig, men udelukkende dem der opfylder planlovens § 40?

2)    Hvorfor er alene fraflytningsudgiften foreslået omfattet af forslaget og ikke udgiften for flytning tilbage til boligen efter skadeudbedring?  Forventningen ville ellers umiddelbart vare at, stort set, alle skaderamte flytter indboet tilbage igen når skaden er udbedret
3)    Hvorfor er erstatningen for opmagasinering og fraflytning foreslået at have det ultimative kriterium at udelukkende dem der har ret til genhusning kan få opmagasinering og fraflytningsudgiften dækket op til loftet 12.000:- måned ? Er der en særlig grund til at ikke alle skaderamte skal kunne opnå erstatning for opmagasinering og fraflytning?
Bemærkning til Indledning, Stykke 3  - selvrisiko., negativliste

1.  Selvrisiko

a) Dobbelt selvrisiko.

I 3. stykke postuleres at: “ At der er en selvrisiko i stormflodsordningen svarer til hvad der kendes til i de fleste private forsikringsaftaler. ”Hertil må vil jeg bemærke at konstruktionen med dobbelte selvrisiko, dels en fast minimumselvrisiko på 10.000:-, dels at oveni lægge en rørlig selvrisiko uden noget øvre loft, modsat forslagets påstand at det er normalt tilsyneladende er uhørt. Kan ikke finde eksempel denne konstruktion, eller end ikke en loftsløs rørlig selvrisiko indenfor tingforsikring hverken herhjemme eller i Norden i øvrigt.  Heller i EU eller i lande vi ellers plejer at sammenligne os med har jeg formået at finde nogen dokumentation for dette forhold.

b)    Øget selvrisiko ved gentagelse
Angivelig for at øge skaderamtes incitament for at undgå gentagelse af stormflodskade er der lavet en konstruktion der indebærer at selvrisiko per automatik stiger ved gentagelser. Dette berør dog godt nok kun den ekstra rørlige selvrisikodelen der ingen øvre grænse har men det er efter min mening svært at se logikken heri.Hvis nogen skal straffes, og se er måske moralen bag den ekstra sumløse selvrisiko, er det vel kommunen og ikke borgeren.Der er servitutter der pålægger en lav sokkel og hvor kommunen ikke giver dispensation til borgerne at lave en højere og stormflodsikret sokkel. Skulle det så være borgerens skyld?  Undskyld men så hænger det ikke sammen i min verden…Uanset at en grundejerforening laver et fælles dige der er 3 meter højt, så nytter det lidt hvis der andre steder på kyst/fjordstrækningen er et enkelt dige der kun er 1½ meter højt.  Ifølge nærværende lov skal disse grundejere, foruden at have gjort afkald på deres havudsigt der så i runde tal har halveret salgsprisen på deres sommerhuse, oveni straffes med en yderligere forhøjet sumløs selvrisiko ene og alene fordi nogle andre har et lavere dige.  Det forefalder mig at være knæsat en straffeudmåling der savner modstykke såvel hjemme som i udlandet. Måske udtaget forslaget at forældre skal straffes, også i dette tilfælde økonomisk, hvis deres børn pjækker fra skole.  

2.     Negativlisten
Efter negativlisten pkt. 10 erstattes skade på både, joller og lignende dog undtaget hvis de er liggende i vand etc.

Det står, eller i hvert fald i sidste uge, evident ikke klart for [enkelte af] stormrådets medlemmer eller dets sekretariat.

Hvis hensigten er hensigten er at båder ikke skal dækkes vil jeg anbefale at pkt. 10. rettes til ” Både, joller og lign, ”


Lovteksten lyder i dag:

” Både, joller og lign. beliggende i vand eller placeret på strand eller kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet. ” Der findes flere forhold, såvel direkte som indirekte, i nærværende lovforslag som der med rette kunne kritiseres, men af flere grunde – herunder mangel på tid – prioriterer jeg ovenstående. 

Med venlig hilsen
Johan
Johan Gaunitz