lørdag den 25. januar 2014

Artikler om konferencen, Danmarks Naturfredningsforening, som den 22. januar

Artikler om konferencen:
Danmarks Naturfredningsforening, som den 22. januar kl. 13-17 holder konference om kystsikring på Kulturværftet i Helsingør. 
Sand skal beskytte Nordsjællands kyst mod storme: (Tryk på de enkelte indlæg og du kan læse den hele artiklen)






TV2 Lorry, Onsdag 22/1-2014 i Nyhedsudsendelsen kl 19:30

Under overskriften Sikring af Nordkysten
Den Sjællandske nordkyst blev hårdt ramt, da stormen Bodil rasede i december. Emnet var på dagsorden idag på en stor konference - med fokus på sand.

Du kan se indlægget ved at trykke her:

 Sikring af Nordkysten



På disse billeder kan skadernes omfang ses.





Magtesløs efter alvorlige stormflodsskader

Magtesløs
Mit hus er placeret ca. 25 meter fra havet. Det ligger og ca. 8 meter højere end vandspejlet.
Grunden skråner ned mod vandet og med stier ned til vandet på begge sider af huset. Herudover er der anlagt en terrasse udenfor selve huset og en trappe derfra ned til en anden terrasse lige over bolværk – sådan var det før Bodil

Magtesløs efter alvorlige stormflodsskader
Efter Stormfloden den 6. december vågnede vi næste morgen op til at vores terrasse ud mod vandet ”hængte.”  Da vi kom ned på vores lave terrasse, var alt jord fra skråning og ned til terrassen skyllet bort – men allerværst jorden op til husets sokkel, hvor jorden før var flere meter bred, var væk indtil ca. en meter fra soklen.

Vores hus var i fare, for hvis den jord der var tilbage skred, ville selve huset være i fare.

Vi fik fat i vores søn Jens, som er murermester, og han og hans folk kom og understøttede terrassen og satte beskyttelsesplader op.

Du kan se situationen på de vedlagte billeder.
Vores og naboernes grunde i øvrigt så ud som der var faldet en bombe var slemt, men det med at huset kunne brase sammen var det værste.

Forsikret: Det var ærgerligt med Bodil – men at vi var omfattet af erstatningsregler hjalp på humøret – indtil vi fik at vide, at der i oktober 2012 var ændret praksis fra Stormrådet, så der formodentlig ikke blev givet nogen særlig erstatning medmindre der var sket skade direkte på huset.

Få dage efter fik vi besøg af taksator. Han var der i nogle få minutter. Inden han nåede ned til skaderne, var han allerede godt i gang med at fortælle os, at vi ikke fik erstatning. Da han så skaderne, varede det vel 1 minut, så fik vi at vide, at vi ikke fik nogen form for erstatning. Vi skulle nok få et skriftligt svar, men det kunne tage lang tid, ca. 2 måneder. Han fortalte derefter at vi selv skulle sikre os mod fremtidige skader – men intet om hvad der reelt skulle gøres for at vi havde gjort det, der var nødvendigt.

Altså, det var ikke nok at reetablere som tidligere – men hvad skulle vi gøre.
Det var en rigtig julehilsen!

På vores strækning på ca. 1,5 km oplyses det, at der er. ca. - 150 huse og de 50 er skadet i større eller mindre omfang – det er hovedsagelig selve grundene, haverne, hegn og beplantning der er ødelagt – vi er tre huse ved siden af hinanden der er blandt de huse der har fået ødelagt mest.

Hvor står vi: Normalt vil ens forsikringer dække, men ikke stormflodsskader her er det Stormrådet – Men kan man få man få anden hjælp fra sit forsikringsselskab, nej, de vasker bare hænder. Gør kommunerne eller andre myndigheder noget? Tilsyneladende er vi alle stillet som ”Palle alene i verden” – men kan det virkelig være rigtigt i et samfund som det Danske?

Jeg har skrevet dette indlæg, da vi må være mange som er i den samme håbløse situation nemlig:

·      Hvad skal vi, have udført, hver især, for at sikre vores grunde fremadrettet
·      Hvem hjælper os

·      Hvad med økonomien – det er jo ikke alle der har de økonomiske muligheder eller måske som slet ikke kan få lån

EFTER STORMEN, Opsamling på situationen efter vinterens storme

EFTER STORMEN
Opsamling på situationen efter vinterens storme
Bistand til private projekter
Ud over de mange skader på kommunens egne anlæg er kommunen bekymret for omfanget af skader på private anlæg, blandt andre Gilleleje Havn. Byrådet besluttede på dets møde den 16. december 2013, at de vil arbejde videre med at undersøge, hvordan kommunen kan bistå private projekter f. eks. ved at klarlægge:
  • behov for myndighedsbehandling
  • muligheder for at søge fonde, EU-midler og nationale puljer
  • om der er mulighed for lånegaranti

Byrådet har desuden indledt en dialog om eventuelle samarbejdsmuligheder med nabokommuner.

Teknisk Udvalg har inviteret til
dialogmøde om eftervirkningerne efter stormen Bodil. Mødet finder sted d. 29. januar kl. 19 på rådhuset i Helsinge.

Skader på kommunens egne grunde, bygværker, veje, sikringsanlæg og strandtrapper
Kommunen har nu et overblik over de mange skader på kommunens anlæg og på kysten som helhed. Oplysningerne skal danne baggrund for prioritering af indsats i.f.t.. kommunens egne anlæg. Prioritering af indsats skal drøftes politisk i foråret 2014. Der er skader for minimum 5,8
millioner kroner.

Kystlagenes arbejde
Mange kystlag og private grundejere fik store skader på deres kystsikringsanlæg, hvor stormen har flyttet rundt på selv meget store sten. Lagene er i gang med at danne sig overblik og foretage akutte udbedringer af skader. Hvis man ændrer på kystsikringsanlæggenes udformning, skal det godkendes af
kystdirektoratet, som er myndighed. Almindelig vedligeholdelse/retablering skal man ikke søge tilladelse til. Kystdirektoratet anbefaler, at man udbedrer skaderne hurtigst muligt.

I den forbindelse vil der være behov for at kunne få entreprenørmaskiner ned på kysten. Adgang via Heatherhill og Helenekilde er ikke mulig, da nedgangene er ødelagt af stormen. Da Heatherhill er et fredet område, må man hverken køre eller grave i området uden godkendelse fra Fredningsnævnet. Ansøgning om adgang til kysten via kommunal grund, skal sendes til tms@gribskov.dk. Se på kortet herunder hvor der er adgang.





Ref. Gribskov – hentet på hjemmeside 26.01.14

GRIBSKOV I DIALOG MED BORGERNE EFTER STORM

GRIBSKOV I DIALOG MED BORGERNE EFTER STORM
December-stormenes skader skal kortlægges, og Gribskov Kommune inviterer borgerne med på råd, når den kommende indsats skal planlægges.

PRESSEMEDDELELSE
22. januar, 2014

Borgere, foreninger og virksomheder får nu mulighed for at tale direkte med de relevante politikere i Gribskov Kommune, når december-stormenes skader skal gøres op, og arbejdet med at udbedre skaderne skal planlægges.

Det sker på et dialogmøde 29. januar kl. 19-21 på rådhuset i Helsinge.

Her vil kommunen forsøge at kortlægge de mange skader, som stormene har medført. På et kort påføres alle de skader, kommunen har fået kendskab til. Og borgerne får lejlighed til at fortælle kommunen om de skader, de har kendskab til, så skaderne kan blive tegnet ind på kommunens kort.
Ud over at etablere en oversigt over de samlede skader, søger kommunen også inspiration til, hvordan arbejdet med at udbedre skaderne – og sikre mod nye skader – kan gribes an. Kommunen udbedrer skader på kommunens egne ejendomme og grunde, men vil overveje, om der er mulighed for at støtte private projekter, eksempelvis gennem koordination, facilitering eller ved at søge fonde.
De idéer, der kommer på baggrund af dialogmødet, indgår i kommunens videre arbejde med eftervirkningerne af stormene.

Programmet for dialogmødet:

Velkomst, Bo Jul Nielsen, formand for Teknisk Udvalg

Oplæg fra byrådet, borgmester Kim Valentin

Status efter stormen
• Kommunale ejendomme, veje og stier v/Gribskov Kommune
• Kystlagene v/ Samvirket for Nordsjællandske kyst og digelag
• Havnen v/Gilleleje Havn

Pause

Fremtiden og behov for koordinering og bistand
• på kort sigt, oprydning og reetablering
• på lang sigt, sikring og bevarelse af anlæg og værdier
• forslag til bistand og koordinering

Afrunding og tak for i aften, Bo Jul Nielsen, formand for Teknisk Udvalg



Dialogmødet er åbent for pressen. Tilmelding er ikke nødvendig.




Ref. Gribskov i dialog med borgerne 26.01.14