Kystsikringsdirektoratet siger nu. Derfor virker sandfodring - 22-01-2014

Tryk og læs artiklen

Kystfodring og sandressourcer, udgivet af Kystdirektoratet - november 2013

Tryk på billedet og læs.

Kystsikring skrider fremad, i Gribskov - Ugeposten 6/2-2014

Tryk på foto og læs artiklen.

Hvordan kommer vi videre!

Siden Bodil har det været umuligt at finde ud af, hvad der skal gøres på vores grunde.

Når vi henvender os til Helsingør kommunen om hjælp, henvises der til Ålsgårde Kystsikringslag, som vi er tvungne medlemmer af. Vi har også spurgt Kystdirektoratet om besigtigelse af vores grunde. Her oplyses det, at de har besigtiget sammen med Ålsgårde Kystsikringslag.

Ålsgårde Kystsikringslag meddeler, at de er ved at undersøge hvad der skal gøres, og at de arbejder med løsninger, som vil blive forelagt på generalforsamlingen den 20. marts.

Ålsgårde Kystsikringslag oplyser også, at kystsikringslaget kun tager sig af problemer under skræntfodssikringen og at hver enkelt grundejer, selv skal tage sig af problemer bag skræntfodssikringen (se LINK…. om skræntfod). (laget har dog på det sidste accepteret at deltage i en koordinering med at skaffe jord m.v.)

Den enkelte kan ikke gøre noget reelt, før han ved, hvad der gøres under skræntfodssikringen.

Det hele ”bider sig selv i halen,” så det bliver meget spændende, hvordan vi kommer videre efter generalforsamlingen.

Per Sørensens Perspektiv for Nordkysten, på YouTube

Udgivet den 12/02/2014

Hvordan sikrer vi fremadrettet vores kyster?
Under denne overskrift inviterede Kystbeskyttelse Gribskov kysteksperter, politikere og centrale interessenter til et møde om kystudviklingen og perspektiver for kysten.
Vi ser landets dygtigste eksperter, der sætter dagsordenen og kommer med muligheder og konsekvenser, hvad angår de tekniske løsninger på Nordkystens udfordringer (hård og blød kystsikring, anlæg og vedligehold, omfang og sikkerhed, kystkvalitet og indsats).
Mødet blev afholdt på Restaurant Søstjernen i Rågeleje søndag d 2 februar 2014. Kysteknisk Chef Per Sørensen fra Kystdirektoratet giver her sine kompetente bud på hvad der bør gøres ved Nordkysten, - Den Danske Riviera.
En lidt bedre version af videoen findes på kystbeskytgribskov.nu/per.mp4

Tryk billede og se YouTube Video.

"Bodil" gav sand i øjnene, Ugeposten.....

Tryk på billedet og læs artiklen..

Hvor står bloggen lige nu!

På det sidste har vi fået nye forespørgsler om hvor vi står og hvad vi egentlig vil med det arbejde vi læger i bloggen.

Her pr. 17. februar 2014 kan vi udtrykke det således:

Vi begyndte at interesserer os for problemerne i forbindelse med, at grunden på Louis ejendom fik heftige skader. Vi må indrømme, at vi indtil da blot havde levet med, at der var kystsikringslag og at Stormrådet ydede erstatning, hvis der skete skader.

I forbindelse med Bodil blev vi klar over, at det var nødvendigt at foretage sig yderligere bl.a. fordi:

1. Reglerne for erstatning var ændret, lige så stille i oktober 2012 - uden en orientering til den bredere befolkning

2. At kystsikringslag i det område som Louis bor, kun ville beskæftige sig med skader under skræntfodssikringen og ikke bag denne (dette til trods for, at skråningerne m.v. havde de absolut største skader)

Louis besluttede derfor at samle andre i Ålsgårde, med tilsvarende problemer som han havde på sin ejendom. Derefter lavede vi en blog og en facebook side.

Herefter begyndte vi for alvor at interessere os for emnet.

Det første var at få ejendommene i Ålsgårde området sikret (uanset om det var under eller bag skræntfodssikringen).

Men det varede ikke længe før det det gik op for os, at dette måske kunne være spild af gode kræfter og penge, hvis der ikke etableres en egentlig beskyttelse af hele kysten fra Helsingør - Hundested - men, heller ikke det er nok, der er mange flere steder landet der er problemer på grund af ændrede klimaforhold

Der er også forsikringsspørgsmålet. Det er helt uacceptabelt, at der kun gives en ringe eller ingen erstatning til de der lider skade.

Herudover kommer, at vi gerne vil bevare dyreliv, fisk, og menneskers mulighed for at komme ud i naturen ikke mindst strande og lystfiskeri.  Der er også folk som lever af at servicere gæsterne i området. Der er desuden en økonomisk vinkel, tænk f. eks bare på ejendomsskatterne!

Alt dette er langt mere end vi oprindelig forestillede os. Derfor er det nødvendigt at alle gode initiativer samarbejder. Hvordan dette kan udvikle sig, ved vi knapt nok i skrivende stund - men initiativer som allerede nu er taget, bør udvikle sig til et meget større samarbejde.

Et står klart, at skal vi have opbakning, skal vi råbe meget højt og i lang tid, og det er et projekt som kræver meget større indsats end hver enkelt af os har mulighed for at yde.

Vi kan forstille os, at der hen ad vejen skabes et fælles forum f.eks. i en forening som kan varetage de samlede interesser – tiden må vise det!

Rådgivning og vejledning, Kystdirektoratet.

Det er positivt at Kystdirektoratet er villige til at yde rådgivning - det bliver spændende,  når  der rettes henvendelse fra den enkelte borger, om dette tilbud fortsat er gældende.

Skitse af en ikke så fjern fremtid, Kystdirektoratet.

Sandfodringer det eneste der reelt kan sikre kysten.

Når det drøftes, hvad der er nødvendigt, hvis den Nordsjællandske Kyst skal bevares udtaler fagfolk. 

Sandfodringer det eneste der reelt kan sikre kysten.

Derfor kan det undre, at der stadig fjernes sand fra området.Hvad sker der hos de enkelte myndigheder, er det fordi de ikke vil samarbejde, eller ikke taler sammen?

Kystdirektoratet tager sig af kysten,  Naturstyrelsen beskæftiger sig med naturen. Det er da en tanke, at der slet ikke koordineres noget.

Det virker forrykt, at det stadig accepteres, at der fjernes sand fra Nordsjællandske Kyst, da eksperterne også klart og tydeligt siger.  Problemet med at sikre kysten, skyldes at der i de sidste 100 år er fjernet materialer fra denne kyststrækning.

Kan det virkelig være rigtigt, at vi får den ene større skader efter den anden på kysten i Nordsjælland, fordi der ikke skabes en overordnet planlægning for området.

Det er da en mærkelig situation, at kommunerne og borgerne i området bruger enorme midler på at beskytte kysten og at andre får lov til at "udsulte" området - det er helt uacceptabelt. Hvordan får vi de ansvarlige til at vågne op - én Bodil  er tilsyneladende ikke nok!

Her er et link til ´hvad en marinebiolog mener:

Efterlyser ny holdning til kystsikring, 24syv-Nordsjælland.dk, 13-02-2014

Spørgsmål til Transportminister fra Transportudvalget-

Ingen svar har været at finde.................

TV2 Lorry, Kommuner: Hjælp os med Kystsikring

Stor interesse for kystsikring af Nordkysten, artikel Helsingør Dagblad 13-2-2014

Filmindslag om beskyttelse af Nordsjællands Kyst.

Jeg er blevet gjort opmærksom på dette gamle filmindslag om beskyttelse af Sjællands Nordkyst. Indslaget er udsendt af det daværende Frederiksborg Amt.

Det er interessant da det med al tydelighed viser, at der er behov for samarbejde og investeringer af såvel det offentlige som af private grundejere.

Med den viden vi har i dag om, at det er nødvendigt med samlede løsninger, der er nødvendige, hvis problemerne skal løses, er det beskæmmende, at der for tiden drøftes om de nuværende tre kommuner er begyndt at snakke om at samarbejde. Læs også Klima tilpasningsplan 2014, fra Helsingør kommune

Det er nu, for der er vel ingen der vil love, at Bodil var et en gangs problem?

Frederiksborg Amt satte dagsordenen på helhedsorienteret kystbeskyttelse. Se denne visionære film, som forklarede hvorfor Amtet havde som indsatsområde, at få sandet tilbage på Nordsjællands kyst.

En indsats som man idag stadig kæmper med at få udført

Læs debat indlæg i Berlingske om orkan Bodil ofre, 6/2-2014

Klik på artiklen og læs i Berlingske 

Blog fornyelse!

BlogVi har arbejdet med at synliggøre, hvad vi vil med bloggen. Vi har fået et logo, der får os synliggjort samt fortæller hvad vi arbejder på med bloggen.

Vores indsats vil i den kommende tid koncentrerer sig om emnerne: Værdier, forsikring, samlet beskyttelse af kysten, om natur og miljø.in

Hvis du har synspunkter, som du kunne tænke dig at dele med andre, hører vi meget gerne fra dig.

Send en kommentar via vores kontaktformular her på siden.

God præsentation af Sandfodring fra Kystdirektoratet

SandfodringVores viden om kystsikring er almen, men vi kan se, der er to hovedsynspunkter, nemlig om kysten skal beskyttes med:    -Sten og lignende (hård beskyttelse)eller med      - Sand (blød beskyttelse)For fagfolk er det garanteret en gammel diskussion, men for os ”opkomlinge” er det meget interessant læring.Vores lokale kystsikring er med hård beskyttelse. Dette begrundes med, at blød beskyttelse vil være for dyr.Synspunktet er sikkert ikke forkert, når der ses isoleret på Ålsgårde – problemet er bare, at skal vi have glæde af vores kystsikring, skal det ikke blot løses lokalt, der skal etableres en helhedsplan.Men læs f. eks. dette indlæg på kystdirektoratets hjemmeside, det giver et ret godt billede af hvad sandbeskyttelse vil sige. Der er også et rigtig godt filmindslag samme sted.Vi vil i den næste tid lægge indlæg ud hvor der drøftes for og imod hård/blød kystsikring 

Klik skærmbilledet…..

Kommentarer til artikel i Helsingør Dagblad om ”Lokal Kystsikring” den 28. januar 2014.

Artiklen er et interview af formanden for Ålsgårde Kystsikringslag Flemming Tamsdorf. På mange måder et udmærket indlæg som er velegnet til diskussion.

På den ene side er Flemming Tamsdorf godt tilfreds med det der er udført, og giver også udtryk for, at ideen med sandfodring nok er en rigtig løsning, hvis der bliver stillet tilstrækkelige ressourcer til rådighed af myndighederne.

Læs artiklen i Helsingør Dagblad fra tirsdag 28/1-2014 (desværre ingen link, da det ikke er muligt)

Jeg vil samtidig henvise til mit indlæg om økonomi om hvad det koster at skabe en overordnet helhedsplan. LINK

Skal kyster og strande i Nordsjælland bevares?

Skal kyster og strande i Nordsjælland bevares? 

På Danmarks Naturfredningsforening konference den 22. januar 2014, var det eksperternes forlag at lægges store mænger af sand rundt om Nordsjællands Kyst – for at bevare kyst og strande.

Det blev også oplyst, at det ville koste 100 millioner kr. Herefter skal der løbende suppleres med yderligere sand for 5 millioner. kr. om året.

Kan det betale sig at gøre dette? 

Forudsætninger

Mine betragtninger bygger på en række forudsætninger, som forhåbentlig vil udløse en diskussion på Facebook

Alle tal skal derfor ses som inspiration til denne diskussion. 

Økonomien snak

Der er anslået 2.500 matrikler der ligger direkte til vandet mellem Helsingør og Hundested. Disse ejendommes grunde kan ikke længere blive forsikret og vil derfor falde i værdi, hvis der ikke gøres noget 

      1.    Lavere ejendomsværdier

Hvis hver ejendom forringes med 1 million kr., får ejerne et tab til sammen på 2,5 milliard kr. 

      2.    Færre indtægter på grundværdi

Ejendomsbeskatningen falder så ejerne kommer til at betale f.eks. kr. 10.000 mindre om året i ejendomsskat. Det offentlige mister 25 millioner kr. i indtægt om året. 

      3.   Der investeres 100 millioner kr.

Det offentlige investerer de 100 millioner

Denne investering er efter godt 4 år tjent hjem. 

      4.   Turistindtægter m.v.

Hvis staten er med invester vil der fortsat komme gæster og turister – ellers vil området miste arbejdspladser og mange turistforretninger lukke.

Formodentlig vil der modsat komme mange flere turister, hvis der bliver langt flere attraktive strande. 

Konklusion

Det vil være en rigtig god forretning for Staten Danmark, hvis der investeres de 100 millioner kroner til beskyttelse af Nordsjællands kyster.

Referat fra DIALOGMØDE OM BODIL, Gribskov kommune - Teknisk udvalg

DIALOGMØDE OM BODIL

Onsdag den 29. januar indbød kommunen til dialogmøde. Læs opsamlingen fra mødet her.

Teknisk Udvalg havde indbudt til dialogmøde og mange tog imod, 126 deltagere talte vi.
Dagsordenen var

• Velkomst, Bo Jul Nielsen, Formand for Teknisk Udvalg
• Oplæg fra Byrådet, Borgmester Kim Valentin
• Status efter stormen
  Kommunens ejendomme v/administrationen
  Havnen v/Gilleleje Havn
  Kystlagene v/ Samvirket
• Fremtiden og behov for koordinering og bistand
  På kort sigt, oprydning og reetablering
  På lang sigt, sikring og bevarelse af anlæg og værdier
  Forslag til bistand og koordinering
• Afrunding og tak for i aften, Bo Jul Nielsen

Der var mange indlæg i debatten efter pausen, både spørgsmål og kommentarer:

Adgange til kysten for at reparere anlæg
Der er behov for adgang til kysten for at kunne reparere kystsikringsanlæg, især ved Helenekilde og Heatherhill, hvor de eksisterende adgange er væk eller ødelagt. Administrationen oplyser, at der arbejdes på sagen, men at der også skal tages hensyn til fredninger, især ved Heatherhill, hvor der skal etableres en ny adgang.

Kommunens og statens grunde
Flere påpegede, at der mangler kystsikring ved flere af kommunens og statens grunde, samt at kommunen ikke vedligeholder egne anlæg. Gribskov Kommune er medlem af flere kystsikringslag og deltager på den måde i vedligeholdelse af kystsikring. Generelt er der ikke praksis for at kystsikre ubebyggede områder og naturområder. Kommunen vil dog se på om man som lodsejer skal medvirke i konkrete situationer.

Vraggods
Vraggods ligger langs kysten. Flere har set i fjernsynet at man ikke må røre vraggods og appellerer til kommunen om at rydde op. Reglerne undersøges og svaret lægges på kommunens hjemmeside.

Forslag til konkrete handlinger
Kommunen bør gennemgå kysten og rydde op på både offentlige og private grunde. Der var forslag om, at kommunen har et beredskab af sandsække borgerne kan låne ved varsler om storm og stormflod.

Kystsikring
Diskussion om forskellige former for kystsikring og finansieringen. Der var flere opfordringer til kommunen om at tage fat i projektet med en samlet kystsikring. Bo Jul Nielsen og Kim Valentin opfordrer til brede samarbejder, kystsikringslag, grundejere, andre kommuner og vil afsøge muligheder for ekstern finansiering. Fokus på at f.eks. ekstern finansiering og pres på regering og EU ikke må sætte arbejdet i stå.

Indberet skader
Gribskov Kommune forsøger at skabe et overblik over de skader der er opstået, både på private og offentlige anlæg. Vi vil derfor gerne have indberetninger fra borgerne, da vi næppe selv får øje på det hele.

På banner billedet kan du se hvordan kysten er ødelagt

Definition på hvem står for hvad

Ødelæggelserne oppe på de enkelte grunde er over skræntfoden og på vandsiden bag bolværk ud mod havet, under skræntfoden.

Udbedring af skaderne

Når der skal rettes op på skaderne, skal man kontakte myndighederne. Derfor er det et stort problem, at vores Kystsikringslag kun tager sig af skader under skræntfod og ikke tager sig af skader over skræntfoden. De vejleder ikke engang om hvordan man skal fortage sikring over skræntfoden.

Grænsen ligger i praksis ved bolværk, men for den enkelte lodsejer er det noget af en umulighed, når det hele ikke koordineres samlet

Hvorfor det: Jo, når Kystsikringslag i samarbejde med myndighederne, søger at løse alt under skræntfod, men ikke over skræntfoden, skal den enkelte selv kontakte myndighederne – det er da ikke smart!

En samlet løsning må være det rigtige.

Se dette lille videoklip fra orkanen Bodils hærgen på netop vores grund hvor orkanen tog alt med ud. Orkaner og havet ved ikke hvor grænserne er, derfor er det vigtigt med en koordineret indsats.

Efter orkanen ser der sådanne ud.