På det sidste har vi fået nye forespørgsler om hvor vi står og hvad vi egentlig vil med det arbejde vi læger i bloggen.
Her pr. 17. februar 2014 kan vi udtrykke det således:
Vi begyndte at interesserer os for problemerne i forbindelse med, at grunden på Louis ejendom fik heftige skader. Vi må indrømme, at vi indtil da blot havde levet med, at der var kystsikringslag og at Stormrådet ydede erstatning, hvis der skete skader.
I forbindelse med Bodil blev vi klar over, at det var nødvendigt at foretage sig yderligere bl.a. fordi:
1. Reglerne for erstatning var ændret, lige så stille i oktober 2012 - uden en orientering til den bredere befolkning
2. At kystsikringslag i det område som Louis bor, kun ville beskæftige sig med skader under skræntfodssikringen og ikke bag denne (dette til trods for, at skråningerne m.v. havde de absolut største skader)
Louis besluttede derfor at samle andre i Ålsgårde, med tilsvarende problemer som han havde på sin ejendom. Derefter lavede vi en blog og en facebook side.
Herefter begyndte vi for alvor at interessere os for emnet.
Det første var at få ejendommene i Ålsgårde området sikret (uanset om det var under eller bag skræntfodssikringen).
Men det varede ikke længe før det det gik op for os, at dette måske kunne være spild af gode kræfter og penge, hvis der ikke etableres en egentlig beskyttelse af hele kysten fra Helsingør - Hundested - men, heller ikke det er nok, der er mange flere steder landet der er problemer på grund af ændrede klimaforhold
Der er også forsikringsspørgsmålet. Det er helt uacceptabelt, at der kun gives en ringe eller ingen erstatning til de der lider skade.
Herudover kommer, at vi gerne vil bevare dyreliv, fisk, og menneskers mulighed for at komme ud i naturen ikke mindst strande og lystfiskeri. Der er også folk som lever af at servicere gæsterne i området. Der er desuden en økonomisk vinkel, tænk f. eks bare på ejendomsskatterne!
Alt dette er langt mere end vi oprindelig forestillede os. Derfor er det nødvendigt at alle gode initiativer samarbejder. Hvordan dette kan udvikle sig, ved vi knapt nok i skrivende stund - men initiativer som allerede nu er taget, bør udvikle sig til et meget større samarbejde.
Et står klart, at skal vi have opbakning, skal vi råbe meget højt og i lang tid, og det er et projekt som kræver meget større indsats end hver enkelt af os har mulighed for at yde.
Vi kan forstille os, at der hen ad vejen skabes et fælles forum f.eks. i en forening som kan varetage de samlede interesser – tiden må vise det!
