Helsingør
Kommune
3000
Helsingør
Ålsgårde, den 11. januar 2014
Vedr. skader på vores ejendomme efter
stormfloden den 6. december 2013
Vi er en række
husejere som på møde den 8. januar 2014 har drøftet situationen om de skader,
der er sket på vores ejendomme bag skræntfod.
I brev af
23. december har Ålsgårde Kystsikringslag til medlemmerne skrevet:
”At lagets ansvar
alene var kystsikring og ikke skader, der er sket bag skræntfodssikringen,
uanset hvor beklageligt og voldsomt de måtte være.”
De af os der
allerede har haft taksator fra Stormrådet, har allerede ved mødet fået oplyst, at
vi ikke får nogen erstatning, da der ikke er sket direkte skader på selve
husene, men udelukkende er skader på hegn, haveanlæg, bortskyllet jord m.v.
Vi får
samtidig oplyst, at når vi ikke kan få erstatning skyldes det, at lovgivningen
i oktober 2013 er ændret i forhold til hvad der hidtil har været gældende.
Da der er tale om betydelige skader, undrer svaret os, da de fleste af os ikke har hørt noget om dette før efter stormfloden.
Vi føler os svigtet af såvel myndigheder og forsikringsselskaber, da vi var af den overbevisning, at når vi havde tegnet forsikringer, kunne vi ikke lige pludselig stå i en situation med helt uoverskuelige økonomiske konsekvenser for den enkelte.
Vi føler, at vi tilsyneladende nu er i en situation hvor fællesskabet slet ikke fungerer. Det er tilsyneladende op til den enkelte at løse problemerne, selv om det vel er i alles interesse, at ejendommene er intakte.
Vi har eller agter at skrive til vores forsikringsselskaber om disse vil:
- Oplyse os, hvordan skal vi forholde os, og hvad vi skal gøre for, at vi har gjort det, der skal gøres for at sikre ejendommen
- Hjælper os med at få afklaret, hvad der skal gøres for, at vi har gjort det der er nødvendigt, både på kort og lang sigt.
- Oplyse om vi har andre erstatningsmuligheder, skaderne er jo formodentlig ikke alene opstået på grund af vandet, men skyldes også stormen – eller en kombination af begge
- Oplyse om vi kan gå i gang med at rette op på skaderne, inden vi har det skriftlige svar fra Stormrådet, hvad enten Stormrådet vil give erstatning eller ej
Vi føler dog
ikke alene, at det er et spørgsmål mellem forsikringsselskaberne / Stormrådet
og den enkelte.
Det må også være et spørgsmål som kræver
involvering af andre myndigheder.
Derfor vil
vi gerne forespørge Helsingør Kommune, hvad kommunen vil gøre for os.
For
eksempel, vil kommunen:
- Hjælpe os økonomisk
- Stille rådgivning til rådighed
- Oplyse i hvilket omfang vi må udføre sikring bag skræntfod. Eventuelt ekstra mur så vandet ikke igen kan komme til at skabe så store ødelæggelser
- Være behjælpelige med at udpege de entreprenører m.v. der har tilstrækkelig viden på området Hjælpe på anden måde
- Gøre for at beskytte kommunens kloak langs vandet
Vi afventer
Kommunens svar.
Med venlig
hilsen
Louis Zwicky
PS: På
nuværende tidspunkt står følgende ejendomme bag henvendelsen (de der havde
mulighed for at deltage i mødet den 8. januar 2014, det første fællesmøde om
sagen). Herudover er der flere, som desværre ikke kunne deltage den dag.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Svar fra Helsingør kommune
Dato 14 jan. 2014 kl. 13:08
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Svar fra Helsingør kommune
Dato 14 jan. 2014 kl. 13:08
Kære Louis Swicky.
Tusind tak for dit brev hvor, du på vegne af flere grundejere i Ålsgårde, stiller en række spørgsmål til blandt andet Helsingør Kommune.
Jeg kigger nærmere på jeres spørgsmål og vender tilbage i løbet af denne uge med et svar.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til mig.
Venlig hilsen
Center for Teknik og Miljø
Mørdrupvej 15
3060 Espergærde
Tlf. +45 49 28 25 08
Email: cst55@helsingor.dk