EFTER STORMEN
Opsamling på situationen efter vinterens
storme
Bistand til private projekter
Ud over de mange skader på kommunens egne anlæg er kommunen bekymret for omfanget af skader på private anlæg, blandt andre Gilleleje Havn. Byrådet besluttede på dets møde den 16. december 2013, at de vil arbejde videre med at undersøge, hvordan kommunen kan bistå private projekter f. eks. ved at klarlægge:
Ud over de mange skader på kommunens egne anlæg er kommunen bekymret for omfanget af skader på private anlæg, blandt andre Gilleleje Havn. Byrådet besluttede på dets møde den 16. december 2013, at de vil arbejde videre med at undersøge, hvordan kommunen kan bistå private projekter f. eks. ved at klarlægge:
- behov for
myndighedsbehandling
- muligheder
for at søge fonde, EU-midler og nationale puljer
- om der er
mulighed for lånegaranti
Byrådet har desuden indledt en dialog om eventuelle samarbejdsmuligheder med nabokommuner.
Teknisk Udvalg har inviteret til dialogmøde om eftervirkningerne efter stormen Bodil. Mødet finder sted d. 29. januar kl. 19 på rådhuset i Helsinge.
Skader på kommunens egne grunde, bygværker, veje, sikringsanlæg og strandtrapper
Kommunen har nu et overblik over de mange skader på kommunens anlæg og på kysten som helhed. Oplysningerne skal danne baggrund for prioritering af indsats i.f.t.. kommunens egne anlæg. Prioritering af indsats skal drøftes politisk i foråret 2014. Der er skader for minimum 5,8 millioner kroner.
Kystlagenes arbejde
Mange kystlag og private grundejere fik store skader på deres kystsikringsanlæg, hvor stormen har flyttet rundt på selv meget store sten. Lagene er i gang med at danne sig overblik og foretage akutte udbedringer af skader. Hvis man ændrer på kystsikringsanlæggenes udformning, skal det godkendes af kystdirektoratet, som er myndighed. Almindelig vedligeholdelse/retablering skal man ikke søge tilladelse til. Kystdirektoratet anbefaler, at man udbedrer skaderne hurtigst muligt.
I den forbindelse vil der være behov for at kunne få entreprenørmaskiner ned på kysten. Adgang via Heatherhill og Helenekilde er ikke mulig, da nedgangene er ødelagt af stormen. Da Heatherhill er et fredet område, må man hverken køre eller grave i området uden godkendelse fra Fredningsnævnet. Ansøgning om adgang til kysten via kommunal grund, skal sendes til tms@gribskov.dk. Se på kortet herunder hvor der er adgang.
Ref. Gribskov – hentet på hjemmeside 26.01.14