Magtesløs
Mit hus er
placeret ca. 25 meter fra havet. Det ligger og ca. 8 meter højere end
vandspejlet.
Grunden
skråner ned mod vandet og med stier ned til vandet på begge sider af huset.
Herudover er der anlagt en terrasse udenfor selve huset og en trappe derfra ned
til en anden terrasse lige over bolværk – sådan
var det før Bodil
Magtesløs efter alvorlige stormflodsskader
Efter
Stormfloden den 6. december vågnede vi næste morgen op til at vores terrasse ud
mod vandet ”hængte.” Da vi kom ned på
vores lave terrasse, var alt jord fra skråning og ned til terrassen skyllet
bort – men allerværst jorden op til husets sokkel, hvor jorden før var flere
meter bred, var væk indtil ca. en meter fra soklen.
Vores hus var i fare, for hvis den jord der var tilbage skred,
ville selve huset være i fare.
Vi fik fat i
vores søn Jens, som er murermester, og han og hans folk kom og understøttede
terrassen og satte beskyttelsesplader op.
Du kan se
situationen på de vedlagte billeder.
Vores og
naboernes grunde i øvrigt så ud som der var faldet en bombe var slemt, men det
med at huset kunne brase sammen var det værste.
Forsikret: Det var ærgerligt med Bodil – men at
vi var omfattet af erstatningsregler hjalp på humøret – indtil vi fik at vide,
at der i oktober 2012 var ændret praksis fra Stormrådet, så der formodentlig
ikke blev givet nogen særlig erstatning medmindre der var sket skade direkte på
huset.
Få dage
efter fik vi besøg af taksator. Han var der i nogle få minutter. Inden han
nåede ned til skaderne, var han allerede godt i gang med at fortælle os, at vi
ikke fik erstatning. Da han så skaderne, varede det vel 1 minut, så fik vi at
vide, at vi ikke fik nogen form for erstatning. Vi skulle nok få et skriftligt
svar, men det kunne tage lang tid, ca. 2 måneder. Han fortalte derefter at vi
selv skulle sikre os mod fremtidige skader – men intet om hvad der reelt skulle
gøres for at vi havde gjort det, der var nødvendigt.
Altså, det
var ikke nok at reetablere som tidligere – men hvad skulle vi gøre.
Det var en
rigtig julehilsen!
På vores
strækning på ca. 1,5 km oplyses det, at der er. ca. - 150 huse og de 50 er
skadet i større eller mindre omfang – det er hovedsagelig selve grundene,
haverne, hegn og beplantning der er ødelagt – vi er tre huse ved siden af
hinanden der er blandt de huse der har fået ødelagt mest.
Hvor står vi: Normalt vil ens forsikringer dække, men ikke stormflodsskader her er det
Stormrådet – Men kan man få man få anden hjælp fra sit forsikringsselskab, nej,
de vasker bare hænder. Gør kommunerne eller andre myndigheder noget?
Tilsyneladende er vi alle stillet som ”Palle alene i verden” – men kan det
virkelig være rigtigt i et samfund som det Danske?
Jeg har
skrevet dette indlæg, da vi må være mange som er i den samme håbløse situation
nemlig:
· Hvad skal vi, have udført, hver især,
for at sikre vores grunde fremadrettet
· Hvem hjælper os
· Hvad med økonomien – det er jo ikke
alle der har de økonomiske muligheder eller måske som slet ikke kan få lån